Spejderledere
Selvom vi er ledere for børn i forskellige aldre, har vi en masse fælles interesser som ledere i den samme gruppe, og vi både fjoller, griner og hygger os bravt, hver gang vi mødes.
Vi holder ledermøder en gang om måneden, hvor vi fortæller om arbejdet i afdelingerne, løser evt. problemer, lærer noget nyt spejderarbejde, diskuterer spejderemner og hygger os sammen. Sommetider tager vi også på en tur uden børn for at styrke sammenholdet - vi har f.eks. taget Sheltymærke sammen i løbet af et år, vi har en årlig ledertur til vores hytte, og vi holder sommerfest og julefrokost sammen.
Vi har en god og stor ledergruppe, men vi har også mange spejdere, så vi kan altid bruge flere ledere, der vil være med i det gode fællesskab og hjælpe med udvikle vores børn og unge.
Vi kommer alle fra forskellige baggrunde - nogle har været spejdere hele livet, nogle er inkarneret friluftsmennesker, nogle startede som forældre i gruppen, nogle nyder det pædagogiske i at arbejde med børn og unge, nogle får det godt af at lave frivilligt arbejde og nogle vil bare gerne være en del af et større fællesskab - her er plads til alle!
Kontakt vores gruppeleder på gl@reden5.dk hvis du vil være en del af fællesskabet.