Junior

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
10-12 år (4.-5. klasse)
Mødedag/tid: 
Tirsdag 18:00-20:00
Ledere: 
Junior (Casper Akto Kanstrup), 21781690
Anne Kathrine Larsen
Lisa Fredberg Heritage, 26139381
Juniorgren 20KM Juni '13

Junior

Hos juniorerne bygger vi videre på de spejderfærdigheder, vi har lært i de andre grene. I løbet af juniortiden opøves større selvstændighed, så vi oftere arbejder selv med opgaven i patruljen. Vi bliver efterhånden dygtigere til at orientere efter kort og kompas, så vi selv kan finde vej på ture og spejderløb. Vi arbejder med indretning af lejrplads, så vi kan bo komfortabelt på spejderture – og efterhånden bygger vi større ting i rafter (pionering). Kravene til sikkerhed i omgangen med værktøj bliver større – og hos juniorerne tager vi øksebevis. Vi tager også på lidt flere ture og selvfølgelig på sommerlejr.

Juniorerne mødes i spejderhytten, arrangerer orienteringsløb og tager på ture, hvor de sover i telt og selv laver mad over bål. Juniorer træner de grundlæggende spejderfærdigheder og lærer bl.a. at  håndtere en økse og rejse et telt alene.

Som junior får man mere ansvar. Patruljen begynder at klare sig selv på de ugentlige møder, hvor de planlægger deres aktiviteter. Patruljen er vigtig for juniorspejdere. I patruljen løser de deres opgaver i fællesskab, med hjælp og instruktion fra erfarne spejdere og ledere.

En juniorspejder er større end “de små”, men mindre end de store. Derfor kan juniorer allerede en masse som spejdere, men de har også mange spejderoplevelser til gode.